Sådan laver du en Usynlig mannequin

Overblik

Denne artikel gennemgår hvordan du opretter en specifikation med Usynlig Mannequin, og derefter hvordan du uploader billederne.

Du kan uploade 2-5 billeder til en ordre, og så kombinerer vi dem til ét. Usynlig mannequin kan bruges på tøjbilleder til ærmer, hals, etc.

Hvis du gerne vil vide mere om hvad en usynlig mannequin er, kan du klikke her og læse mere på vores blog. 

Opret en specifikation:

Vælg "Specifikationer" i menuen i venstre side, og klik derefter "Opret ny specifikation".

Vælg guiden "Trin for Trin".

 

Denne guide springer videre til trin 6 hvor du kan vælge tilføjelser. Hvis du gerne vil have mere information om de resterende trin, kan du finde det her

Klik på "Usynlig mannequin", aktivér funktionen, klik forsæt og giv din specifikation et navn. 

Din specifikation er nu klar til at bruge. 

Opret en ordre:

Vælg "Bestillinger" i menuen i venstre side, og klik derefter på "Opret ny".

Denne guide gennemgår hvordan du uploader små ordrer* - vælg derfor "Upload fra computer".  

Upload dine billeder via hjemmesiden (både hovedbilledet og de billeder der skal sættes ind), og vælg den specifikation du netop har oprettet til Usynlig Mannequin.  

Når billeder er registreret, vil du få vist en side med alle dine billeder - både hovedbilleder og "inserts". 

Du skal nu markere ét sæt ad gangen. Hold Ctrl/Cmd nede og klik på de pågældende billeder, højreklik og vælg "Kombiner" (Combine). Brugerfladen er den samme som herunder - blot på dansk.

 

 

De to billeder lægges nu sammen i et sæt. Hvis du eksempelvis uploader en ordre med 10 billeder der skal kombineres to og to, vil du derfor til sidst se en side med fem synlige billeder - ét for hvert sæt. Den lille saks i hjørnet af billedet viser at det er et sæt.  

 

 

 

 

Når alle billeder er kombineret, gennemfører du betaling og så bliver billederne sendt til redigering. Du betaler for de færdige billeder, og ikke det antal som du uploader. 

Hvis du for eksempel uploader 10 billeder, som skal kombineres til fem færdige, betaler du for 5 x specifikationens pris. 

*Hvis du har en ordre med mange billeder, eller store filer, som gør at mængden af data er meget stor, anbefaler vi at du uploader via en FTP-klient i stedet. I så fald, skal filerne navngives på en bestemt måde for at vores produktionssystem kan kombinere billederne automatisk. Det kan du læse mere om her

Hvis du har spørgsmål, er du selvfølgelig velkommen til at kontakte support på dk@pixelz.com. 

 

 

 

 

 

 

 

Har du flere spørgsmål? Send en anmodning

Kommentarer

Drevet af Zendesk