Overblik over FTP

Overblik

Hvis du sender mange billeder til os på én gang, anbefaler vi at du uploader via FTP. Når først alt er indstillet, er det blot at trække filer mellem mapper på computeren

Grundlæggende om FTP

FTP står for ‘File Transfer Protocol’ og er ganske enkelt en metode til at overføre filer mellem to computer over Internettet.

For at kunne overføre filer til redigering via FTP, skal du installere en FTP-klient. FTP-klienten forbinder din computer til vores FTP-server, så du kan overføre billeder nemt og hurtigt.

Programmet fungerer på den måde at det viser filerne på din computer i ét vindue, og vores FTP-server i et andet.

For at uploade og downloade, trækker du simpelthen filerne mellem vinduerne. Så snart billederne ligger på vores FTP-server, går de i produktion (der kan være nogle få minutters forsinkelse). Så snart billederne er behandlet færdig, vil de være tilgængelige på FTP-serveren så du kan downloade dem.

Sådan bruger du en FTP-klient

Vi anbefaler du bruger FileZilla, men vores server er kompatibel med alle klienter.

FileZilla er et gratis open-source program der kan hentes fra http://filezilla-project.org/

(FileZilla findes til både Mac og Windows.)

1) Download og installer FileZilla

Gå ind på http://filezilla-project.org og download den seneste version af FileZilla til dit operativsystem. Følg installationsvejledningen på skærmen.

2) Log på vores server

For at logge på, skal du bruge tre oplysninger; host, brugernavn og password.

Host: ftp.pixelz.com
Brugernavn + password er det samme som du bruger til at logge på hjemmesiden med.

Du indtaster alle tre i felterne øverst i vinduet og klikker "Quickconnect".

3) Sådan bruger du FTP-klienten

FileZilla er ganske simpel at bruge. I venstre side, kan du se din egen computer (Local Site), og i højre side kan du se vores FTP-server (Remote site).

På vores server, kan du se to mapper; ‘Upload’ og ‘Download’.

Du overfører filer fra din computer til vores server (og omvendt) ved at trække den ene side til den anden.

Upload billeder

I mappen ‘Upload’, finder du en mappe for hver af de specifikationer du har oprettet fra dit weblogin (se nedenstående for vejledning til at oprette specifikationer). For at uploade billeder, trækker du ganske enkelt billederne ind i mappen der svarer til den specifikation du ønsker at bruge.

Du kan også uploade en mappe med billeder, så den oprettes som undermappe. Så snart billederne er uploadet går de i produktion (der kan være nogle få minutters forsinkelse).

OBS: Når du har uploadet billeder, skal du logge på hjemmesiden og gennemføre betaling før din ordre kan sættes i gang. 

Download billeder

Når du får en email fra os om at dine billeder er klar, går du til mappen ‘Download’. Her finder du en mappe for hver af dine specifikationer. I den relevante mappe, finder du en undermappe med dine færdige billeder.

Hvis du uploadede en mappe med billeder, vil mappen stadig have det samme navn. Hvis du uploadede billeder, vil de lægge i en mappe med den relevante dato.

FTP-indstillinger

Host: ftp.pixelz.com
Username: Din emailadresse
Password: Samme kodeord/password som du bruger til at logge ind på hjemmesiden

*Alle filer slettes fra systemet efter 30 dage - husk at downloade dine billeder inden da.

*Vær opmærksom på at der kan gå 30 minutter før de uploadede billeder kan ses på din konto.

Har du flere spørgsmål? Send en anmodning

Kommentarer

Drevet af Zendesk